Grundejerforeningen TOFTEMOSEN ligger i et naturskønt område med kort afstand til Liseleje Strand (ca. 4 km.) Frederiksværk (ca. 6 km.) og Hundested (ca. 13 km.).
Der er togforbindelse fra Melby Station (ca. 0,8 km.) med lokalbanen mellem Hillerød og Hundested.
Foreningen består af 95 fritidsgrunde med forskellig størrelse og beliggenhed i det kuperede terræn langs foreningens private fælles veje, gennemskåret af den offentlige vej: Melby Enghavevej.
Foreningen ledes af en generalforsamlings valgt bestyrelse på 5 medlemmer: Formand og kasserer vælges personligt og direkte på generalforsamlingen. Herudover vælges 3 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter. Der afholdes normalt 3-5 bestyrelsesmøder om året.
Alle ejere er forpligtet til at være medlem af foreningen og dermed også forpligtet til at betale det af generalforsamlingen vedtagne årlige kontingent.
Kommunikation til og fra medlemmer foregår via denne hjemmeside og foreningens e-mail.
Bestyrelsen
Grundejerforeningen TOFTEMOSEN