Sidste nyt – 6. marts 2026.

Information om foreningens kommende generalforsamling.

Med marts måned har vi taget hul på foråret, og efter at frosten er af jorden, spirer alle forårsblomsterne frem.

Det betyder også, at vi inden længe skal afholde foreningens generalforsamling 2026.

Generalforsamlingen afholdes i år søndag, den 17. maj kl. 10.00 på Lerbjerggaard

”Andelsgårde”, Melbyvej 129, 3370 Melby.

Eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen, bedes venligst fremsendt

til bestyrelsen inden den 1. april 2026.

De emner, vi i bestyrelsen er i gang med at forberede til generalforsamlingen er:

  1. Fartbegrænsning/fartdæmpning på Troldebjergvej
  2. Opsparing til ny asfaltbelægning på Troldebjergvej
  3. Forhøjelse af det årlige kontingent til Grundejerforeningen.

Desuden kan vi oplyse, at Anne Marie Flyger og Freddy Bystadhagen ikke genopstiller til bestyrelsen ved den kommende generalforsamling.

Vi er derfor meget interesseret i at høre fra dig, som kunne tænke dig at deltage i bestyrelsesarbejdet i foreningen. Hvis du har lyst og interesse i bestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede for at høre nærmere om arbejdet.

Indkaldelse til og dagsorden for generalforsamlingen vil fremgå af foreningens hjemmeside i begyndelsen af maj måned. Informationen vil desuden blive tilsendt de medlemmer, som har oplyst deres e-mailadresse til foreningen.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Grundejerforeningen Toftemosen

v/formanden

Bent Mouritsen

TfL.: 40546926

Mail: toftemosen.melby@gmail.com

Hjemmeside: toftemosen.dk